25% vil selv... Men, bøden for fejl betales af EGEN lomme! (For dig der har et ApS)

25% vil selv


Jeg har det til gode endnu:

At se den 100% korrekt bogførte årsrapport fra en kunde

[ Hvordan ser dit regnskab ud? ]


Dette blogindlæg er kun for selskaber. 

Altså dig, som har et IVS eller et ApS. 

Og det skal handle om regnskab. 


Ikke mindst: 

Om deadlines, regler - og de ting, du måske gør forkert...

(Eller ikke ved du kan tage med... 😨) 


Har du ikke et selskab?  

Ja, så er du selvfølgelig velkommen til at læse med alligevel, og blive klogere. 

Men ellers kan du i stedet klikke lige her >> og læse det blogindlæg jeg har skrevet, hvor fokus er på enkeltmandsvirksomheders regnskab.  

 

Helt specifikt, så er det nedenstående til dig som: 

✅ Har et mindre ApS - dvs., hvor du er eneejer, og dermed hovedaktionær. 

✅ Og måske kun har dig selv som ansat (eller i hvert fald under 12 ansatte). 

✅ Og er fritaget fra revisionspligt (revisorpligt). Dvs.: at du har en omsætning på under 8 millioner, en samlet balancesum på under 4 millioner - og under 12 ansatte. 


Det her emne er så UTROLIG vigtigt! 

Jeg har nemlig (i alle mine mange år i faget) endnu ikke set et 100% korrekt lavet regnskab, fra en kunde. 

(Eller "årsrapport", som det faktisk hedder for selskaber). 

Og nej! 

Heller ikke fra dem, som bruger regnskabsprogrammer, som fx. Dinero. 


Nu sidder du måske og tænker: 

"Lone... Det er simpelthen om MEGET (meget) lang tid, at der er frist. HVORFOR skal jeg dog tænke på den opgave NU?" 

(Indlægget her er nemlig skrevet i vinteren 2021)


Det er der en rigtig god grund til: 

➡️➡️ Der er RIGTIG mange (særligt små) selskaber, som ikke får afleveret deres årsrapport til tiden! 

(Og endnu flere som laver fejl...)


Mange vælger nemlig, at de vil lave den her opgave selv.

Faktisk var der i 2018 ca. 25% af de dengang ca. 200.000 regnskabspligtige selskaber, som valgte at lave opgaven selv.

HELT uden nogen form for rådgiver på sidelinjen! 


Og, om man kommer til at undervurdere omfanget af opgaven, skyder den til sidste øjeblik (og lidt til), eller bare glemmer tiden...

Ja, det ved jeg ikke.   

Men jeg kan se, at mange virkelig er på dybt vand (!) - og derfor er det bekymrende, at mange ikke søger hjælp undervejs. 


Især taget konsekvenserne i betragtning:  

👉 Dyre, sure og ærgelige dagbøder til ledelsesmedlemmerne - som skal betales af EGEN lomme. (AV! Har du prøvet det? 🤥) 

👉 Varsel om tvangsopløsning. 

👉 Og i sidste ende evt. lukning af selskabet


Her er min opfordring: 

Lav lige en kop kaffe. Find evt. et stykke chokolade frem, til at dulme nerverne på. 

Og tag så lige 5-7 minutter (jeps - bare 5-7 minutter) til at læse det her blogindlæg til ende. 

Jeg kan LOVE dig, at det er dét værd. 


Klar? 

Lad os komme i gang: 

⬇️⬇️⬇️


I et selskab har du en række særlige ansvar ifht. dit regnskab/din årsrapport: 

  • Du er, som ledelse af selskabet, ansvarlig for at aflægge årsrapporten OG udfylde, samt godkende selskabets selvangivelse. Det er DIN pligt, som ledelse/hovedaktionær i det selskab du driver.

  • Du , som ledelse, gerne selv aflægge din årsrapport og indberette din selvangivelse, hvis du er under de grænser jeg opridsede i starten. (Altså - hvis du har en omsætning på under 8 millioner, en samlet balancesum på under 4 millioner og under 12 ansatte)

    ↪️ Men du skal gøre dig klart, om du virkelig vil påtage dig opgaven. (Den er ikke enkel.) 
    Især selvangivelsen for selskaber er kompliceret og meget lang.  

  • HUSK: Du er også ansvarlig for aflæggelsen af årsrapporten (regnskabet) og udfyldensen, inkl. godkendelsen af selskabets selvangivelse, selvom du har en revisor eller bogholder til at udarbejde det for dig! (Det er virkelig værd at notere! Du overgiver, som ledelse, ikke dit ansvar, sammen med opgaven) 

  • Du, alene, er ansvarlig for at gå din bogføring igennem og korrigere evt. fejl. 

    👉 Det kan fx være momsfejl og mangelfulde momsindberetninger
    👉 Bogføringsfejl, der ikke giver korrekte over- eller underskud.
    👉 Manglende indberetninger af løn og arbejdsgiverpligter til E-indkomst (også for dig selv, som ansat) 

    ...Og en række andre fejl, som du finder en grundig gennemgang af i min medlemsgruppe.
     


Datoerne, som du skal være obs på er (bl.a.): 

5 måneder efter regnskabårets udløb ➡️ Frist for offentliggørelse af den officielle årsrapport. 

Dvs.: d. 31/5, for de fleste selskaber.

Årsrapporten skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrrelsen, via deres system. 

Og den vil være offentlig, når din generalforsamling har godkendt den.   

 

6 måneder efter regnskabsårets udløb ➡️ Frist for udfyldelse og godkendelse af selskabets selvangivelse

Dvs.: d. 30/6 for de fleste selskaber. 


Overskrider du fristen for årsrapporten, skal du være obs på følgende: 

Ca. 8 dage efter at fristen er udløbet vil du få et påbud i selskabets E-boks om, at årsrapporten skal indsendes inden en given frist på 8 dage. 

Herefter vil der ifalde ledelsen (dig!) dagbøder, som lyder på op til 3.000 pr. ledelsesmedlem. 

Og dem SKAL du betale privat. Det kan selskabet ikke gøre for dig! 

 

Max 4 uger efter datoen i ovenstående brev (i selskabets E-boks) kan selskabet uden yderligere varsel sendes til tvangsopløsning, hvis ikke årsrapporten er indsendt. 

Og tro mig, det har du ikke lyst til!

Det er både meget dyrt i revisoromkostninger og noget rigtig bøvl. 

Ja, og du ender jo reelt set med en tvangsopløsning/lukning af selskabet, hvis ikke du gør noget aktivt her i den fase. 


Hvad kan du så gøre for at undgå, at være blandt dem som ikke når fristen? 

Helt kort, så er mit råd til dig: 

✔️ Planlæg arbejdet

– Også, så du ikke kommer bagerst i køen hos din revisor, hvis du vælger at få hjælp! 

Og DERFOR skal du i gang nu! 


👉 Jeg afholdt en livesession om det her emne - med alle mine gode råd, de små tips og tricks, tjeklister mm -  for medlemmerne i min medlemsgruppe i tirsdags. 

(Som du jo forresten kan se i løbet af de 14 dages gratis prøveperiode i gruppen, som du får når du tilmelder dig)  


Planlægning af denne opgave er så undervurderet! 

Og utrolig vigtigt! 

Det sparer dig nemlig for: 

  • tid
  • penge
  • søvnløse nætter
  • frustrationer
  • (Evt. tvangslukning - eller "trussel" derom!) 
  • og tårnhøje budgetposter til kaffe 😅


Få lavet en KLAR aftale med din eventuelle revisor (eller dig selv, hvis du helt selv vil stå for det...) om: 

✔️ hvornår du skal have materialet klar, og

✔️ hvornår din revisor har tid til at lave opgaven (eller: hvornår du selv skal plotte tid af i din kalender) 

 

TIP: Bed om en tid her i marts/april! 

Rigtig mange revisorer har nemlig virkelig travlt op til deadline. 

(Og EFTER deadline... hvor alle dem, der ikke nåede at blive klar, skal have det igennem så HURTIGT som muligt) 


Får du en liste over det, som skal være klar og gennemgået? 

Næppe...

(Din revisor vil jo nok, som udgangspunkt, gerne tjene penge på at skulle rydde op i dit regnskab...) 


Så lad mig give dig en lyn-hurtig liste her: 

⬇️

  • Stemmer din bankkonto (på den "fysiske" bankkonto) med dit bogføringsprogram? 

    🔎 Hvorfor dét er vigtigt, fortalte jeg om i livesessionen i medlemsgruppen den 26.1.21 + du finder en vejledning til 13 ting, du kan gøre for at forbedre regnskabsmaterialet i gruppen


  • Tjek din skattekonto igennem. Og sørg for, at alle poster er placeret i din bogføring. 

    🔎 Hver særligt opmærksom på renter og gebyrer. Dem overser de fleste! 
    I medlemsgruppen finder du en guide til din skattekonto. Den er rigtig god til dig, som lige nu mærker klappen gå ned. 


  • Har du uploadet alle dine bilag til bogføringssystemet, så alle udgifter er dokumenteret - og fået afregnet moms? 

    🔎 Husk - som medlem af Din Online RevisorTerapeut, kan du stille spørgsmål til den opgave LIGE når de opstår.
    Øvelse OG viden, gør mester. 


  • Har du stemt af og sikret, at den sidste momskvittering faktisk stemmer med det, der står i din saldobalance? 

    🔎 Husk i det hele taget balanceposterne. Er du i tvivl, så spørg om råd i medlemsgruppen her >>


  • Tjek også igennem, selvom du bruger regnskabsprogrammer som DINERO. 

    🔎 De lover meget, de programmer. Bl.a. at alt vil være korrekt, hvis du bruger deres system. Men jeg har som sagt, endnu ikke set et regnskab derfra, hos mine kunder, hvor alt bare var korrekt. Tjek det altid godt igennem! 


Og husk så: 

(ISÆR hvis du selv vil lave din årsrapport og dit selskabs selvangivelse) 

Du skal forstå forskellen på regnskabsmæssigt regnskab kontra skattemæssigt regnskab! 

Kender du ikke forskellen, så klik HER >>, aktiver dine 14 dages, gratis og uforpligtende medlemskab af min medlemsgruppe ➡️ og se livesessionen fra d. 23. marts 2021, hvor jeg gennemgår forskellen nøje. 

Dét er viden du SKAL have! 


Nu begynder dine øjne måske at blive tunge

Snup lige en slurk af den kaffe, der... 

Og så runder vi af med noget af det "sjove":

⬇️⬇️⬇️


Nemlig fradrag du måske overser! 

Vidste du fx., at du kan trække disse 3 udgifter fra: 

  • Kørsel du udfører for virksomheden – inkl at besøge din revisor! 
    👉 De fleste kører i sin egen private bil... Og her er altså et fradrag du måske overser.
    Synes du det er mega svært at holde styr på? og træls at lave. Der findes flere gode apps! 

  • Skærmbrille! 
    👉 Dog alt med måde.. Der godkendes nok ikke fradrag for 10.000 kr. Jeg har selv købt et par rigtig fine til et par tusind - du kan se dem, når jeg er live i gruppen.

  • Indbetalinger på pensionsordninger - som en del af en lønpakke.  
    👉 Og du behøver ikke noget egetbidrag! 

Når ja... Og selvfølgelig: Dit medlemskab af Din Online RevisorTerapeut 😉

Få yderligere 5 eksempler på fradrag du måske overser + en vejledning til fradrag for evt. hjemmekontor i medlemsgruppen!


Modsat er der fradrag, du måske tænker du kan få... Som ikke går! 

Her er 3 af dem jeg, nogle gange, må skuffe kunder med: 

  • Fartbøder (også selvom du fik den, da du kørte ud til en kunde) + P-bøde, mens du var inde ved en kunde

  • Hotelophold, som er blevet populært som ”skrive og arbejdsophold”

  • Sponsorting, som har primær karakter af "privat". (Fx. støtte til golfklubben, som medfører gratis kontingent) 

Få styr på yderligere 5 poster, du måske tror du kan få fradrag for - men som IKKE går -, i medlemsgruppen.


Nu stopper jeg!

For det er vist rigeligt, at skulle forholde sig til lige nu. 😅


Jeg håber, at du er blevet klogere på dit arbejde med årsregnskabet

- og blev glad for listen over, hvad du skal have styr på i dit regnskab. 


Kærlig hilsen 

Lone Vinge 

Din Online RevisorTerapeut 


P.S.: Som medlem i Din Online RevisorTerapeut får du ikke bare viden og tips mm., der gør dine regnskabsopgaver nemmere (og hurtigere)... 

Du får også et fællesskab, som gør opgaverne sjovere! 

Og en mulighed for at stille alle dine spørgsmål, lige når de opstår - så du ikke skal bruge tiiiiimer på googlesøgninger blandt forældet materiale. 

Bliv medlem HER >> og få 14 dages gratis, uforpligtende prøve på medlemskabet