Drømmer du nogle gange om et selskab? (i stedet for din enkeltmandsvirksomhed...)

Drømmer du om et selskab

Du kan liiige nå det!

Drømmen KAN blive til virkelighed. 

(Men er det en god idé?) 


Der er mange fordele. 

Og ulemper... 

Uanset hvilken virksomhedstype du vælger. (eller...valgte)


Men, som jeg skrev om i mit sidste blogindlæg, så bliver jeg pt. kontaktet af flere og flere, som har en drøm til fælles: 

At kunne omlægge deres enkeltmandsvirksomhed til et selskab. 🔄

For verden er bare en anden i dag, end den var, da de startede ud. 

Og måske ulemperne er blevet for mange...?


Har du gået med en lignende drøm? (Eller bliver du nysgerrig lige nu?)

🤔 Måske du har flere bekymringer nu (end tidligere) om, hvor sårbar og udsat din privatøkonomi kan være, med en enkeltmandsvirksomhed... 

Hvor du jo hæfter, med hele din personlige formue. 


Så er det tid til lige at læne dig lidt tilbage i stolen, evt. slå fødderne op

- og læse med her 👇 

Jeg giver dig en lynguide til, hvordan du laver en skattefri virksomhedsomdannelse. 

(Og hvad du skal have hjælp til pga lovkrav)

Lige præcis i tide til, at du liiiige kan nå det i år. 


Klar? 

Perfekt. Så start er vi: 


Inden du læser hele vejen gennem guiden, og opdager, at den slet ikke kan bruges i din situation... 

Så lad os lige få på plads, hvem der kan gøre det her: 

➡️ At tale om skattefri virksomhedsomdannelse giver KUN mening for en enkeltmandsvirksomhed. 

Forudsætningen for guiden her, er altså:

  1. At du har en enkeltmandsvirksomhed i drift
  2. Og - at der er skabt værdier, som kan indgå i omdannelsen (Det kommer jeg tilbage til, om lidt)  


Ja, og... 3) at du kan nå at gøre det INDEN d. 30/6! 

(Og derfor startede jeg med at sige... at du liiiige kan nå det.)

Det er nemlig kun muligt at omdanne en enkeltmandsvirksomhed, ved en skattefri omdannelse, i perioden 1/1 - 30/6 i et givent indkomstår. 

⏳ Kan du ikke nå det i år, ja så kan du evt. forberede dig grundigt - og gøre det i perioden i næste indkomstår (= 2022). 


Nå! Tilbage til værdierne - og omdannelsen: 

Kort sagt...

Så skal de værdier du har indestående i din enkeltmandsvirksomhed danne den nye anpartskapital i dit nye ApS. 

Det vil altså sige:

Du "bytter dig" til en anpartskapital med de værdier du har i din nuværende virksomhed. 

Og dit ejerskab af dit nye selskab sker ved, at du ejer anparter. 

Anparter, som får en anskaffelsessum - som du ikke personligt skal betale skat af (her og nu), men først den dag, du måtte sælge dine anparter. 


TIP: Der findes også en skattepligtig omdannelse. 

Den er dog (som regel) mere attraktiv, hvis du har meget, meget lidt aktivitet - og dermed ikke rigtig nogen værdier, som vil udløse skat. 

Det fortæller jeg mere om i livesessionen om virksomhedsomdannelse i min medlemsgruppe. 

Se den evt. på en af dine 14 gratis og uforpligtende prøve-dage, som medlem >>


Tilbage til den skattefri omdannelse: 

Betyder det, at det nye selskab totalt overtager det juridiske ansvar? 

Og alle hæftelser, reklamationer, erstatninger mm. fra tidligere i enkeltmandsvirksomheden? 

❌ NEJ! 


Det er en central pointe, som er vigtig: 

De opgaver og ex. ting du har solgt i din tid med enkeltmandsvirksomheden - dem hæfter du stadig for PERSONLIGT. 

Så du kan ikke overlade det "bagudvendte" juridiske ansvar til det nye selskab. 

Dét starter først den dag selskabet er stiftet - og KUN for fremadrettede opgaver/produkter. (Hvilket jo er én begrundelse for, at få lavet en evt. virksomhedsomdannelse så hurtigt som muligt) 


Godt: 

✔️ Nu ved du hvem det her gælder for. 

✔️ At der er et alternativ, til dig som har få værdier i virksomheden.

✔️ Og du ved, hvordan det juridiske ansvar vil fordele sig ifht. omdannelsen. 


Så er tiden kommet til Lyn-guiden: 

Det skal du bruge: 

  1. Et færdiglavet årsregnskab for din enkeltmandsvirksomhed
    (Kan evt. laves som første del af processen, hvis du ikke har det klar endnu). 

  2. En godkendt revisor, som kan hjælpe med omdannelsen.
    (OBS: Kun en godkendt revisor må afgive erklæringer - og det kræves der i denne process) 

    Ud over at være godkendt, bør din valgte revisor også have ERFARING med den her type omdannelse - og kunne forklare dig konsekvenserne og hjælpe dig helt i mål. Det er vigtigt at du er tryg hele vejen, og er oplyst om alle dele af omdannelsen før, under og efter. 

  3. Nogle revisorer vil mene at en advokat også skal med - til stiftelsen af det nye selskab. Det kan man godt. (Men det er ikke teknisk/lovgivningsmæssigt nødvendigt).

  4. Sørg for at få afklaret processen med din revisor (og evt. advokat) og få (endelig) et prisoverslag! 


Drejebogen for omdannelsen ser (i meget korte træk) sådan her ud: 

  1. Dit årsregnskab aflægges helt som det plejer

  2. Omdannelsen sætte i gang og alle værdier opgøres i virksomheden

  3. Og det nye selskab stiftes så med virkning fra og med 1/1 2021 (Der er altså ikke nogen ændringer i din personlige skat for 2020) 


Men inden du kan stifte det nye selskab skal du og din revisor have styr på dette: 

  1. De værdier og den gæld, der er i dit årsregnskab ved starten af 2021, er det, der skal laves en vurderingsberetning på til skat (af din revisor). 

  2. Alle (altså ALLE) aktiver og passiver skal overdrages i omdannelsen. (Du kan ikke omdanne delvist). 

  3. Din revisor skal hjælpe med fastsættelsen af værdien af din enkeltmandsvirksomheds goodwill. (Som beror på en vurdering). 

  4. Anvender du virksomhedsskatteordningen, og har du opsparet et større overskud, så vil den post også få en stor betydning i omdannelsesprocessen.


Først når din revisor har lavet beregningerne og vurderingsberetningen til skat...

Så skal det nye selskab stiftes 

Og det skal det, med udgangspunkt i de værdier, der er beregnet. 

Så, mens man normalt stifter et selskab med kontanter.. Så bliver det her, ved virksomhedsomdannelsen, stiftet med værdier. 

Forskellen mellem din enkeltmandsvirksomheds aktiver og passiver, bliver den nye anpartskapital. 

Og er samtidig den anskaffelsessum du har for anparterne. 


Det vil altså ikke være de ellers typiske 40.000 kr, som er tilfældet ved almindelig stiftelse af et ApS. 

(Ja, og du kan faktisk også risikere at anskaffelsessummen ved omdannelsen er negativ. Og det har sine egne konsekvenser ifht. et fremtidigt salg af selskabet.


Som du nok kan høre...

Ja, så er der flere faldgruber under vejs. 

Og din situation er ikke den samme som en andens.

Hver omdannelse vil være forskellig. Og skal vurdes for sig, for at sige, hvad der er den rigtige løsning for din virksomhed. 

(Kan en skattepligtig omdannelse fx bedre betale sig?)


Og hvis du sidder og er mindre forvirret nu - så bare rolig!

Det er fuldt forståeligt. 

Der er mange ting at holde styr på.

(Og nye regler og pligter du skal kende efter en omdannelse) 


Blandt dem kan fx. nævnes: 

👉 Du får et nyt CVR.nr. - og det skal jo rettets alle de rigtige steder. 

👉 Du skal have fat i dine kontrakter og samarbejdspartnere og varsle dem. Det kan jo sagtens være at der er ting, som skal genforhandles i den forbindelse. 

👉 Din bank kan finde på at kræve mere sikkerhed, da et selskab jo hæfter begrænset - modsat dig personligt, som lige nu hæfter med hele din formue. 

Osv.... 

 

Derfor har jeg også lavet en hel livesession kun om dette emne i min medlemsklub "Din Online RevisorTerapeut" - hvor jeg kommer meget mere i dybden med, hvad de enkelte skridt betyder, kræver - og har af konsekvenser ikke mindst. 


I den livesession (som du kan se optagelsen af lige nu) giver jeg dig også et grundigere indblik i: 

Det nye MINDSET du skal vende dig til, når du overgår fra enkeltmandsvirksomhed, til hovedaktionær i dit nye selskab.

Ja, for det er ikke "business as usual"! 

Fx er der ting, som før omdannelsen var lovlige for dig

- men som i et selskab er et BIG NO GO! (og kan give dig kæmpe problemer)

Har du fx styr på hvordan du får løn fremadrettet? For dét er meget anderledes i et selskab. 

Prøv medlemskabet af i hele 14 dage - og bliv meget klogere her >>


Jeg håber at du er blevet klogere. 

Og at du er blevet mere afklaret med om en virksomhedsomdannelse er noget for dig. 

Evt. i år allerede! 


Kærlig hilsen 

Lone Vinge / 

Din Online RevisorTerapeut


P.S: Tak fordi du læste med hele vejen gennem dette lange blogindlæg 

Hav en skøn dag!