Skal du betale lønsumsafgift?

Skal du betale lønsumsafgift -Blogindlæg


Er du helt (eller delvist) momsfritaget? 

Ja? 

Har du så styr på din lønsumsafgift? 


Hvis du bliver lidt i tvivl - eller klart kan svare nej - så skriver jeg direkte til dig i dag! ✔️

Lad os få styr på det sammen, i denne 3. del af min miniserie om momsfritagelse, momspligt og lønsumsafgift. 

 

Har du misset de andre, så kan du læse de første 2 dele af serien her: 

Del 1: Kan du momsfritages? >>

Del 2: Er du (alligevel) momspligtig? >>

(Snart kommer 4. og sidste del af serien, som handler om, hvordan lønsumsafgift beregnes - og om det kan trækkes fra i skat...) 


Vi kaster os ud i det: Lønsumsafgift

Min indbakke og Google afslører, at det er et område, som mange er i tvivl om.

Så sidder du med lidt tvivl; ja så er du bestemt ikke ene.  

Hvad er lønsumsafgift?

Hvem skal betale det?

Hvornår skal man betale det?

... er nogle af de oftest stille spørgsmål - og spørgsmål, som du har svarene på om ca. 5 minutters læsning. 


Lad os starte med hvad lønsumsafgift er:

✔️ Lønsumsafgift er helt enkelt en afgift for virksomheder, der sælger momsfrie ydelser.

Bum. Så kort, kan det simpelthen siges. 


Eller sagt med andre ord:

Lønsumsafgiften en anden type afgift, som bestemte virksomheder skal betale til Skat - i stedet for moms. 


Og hvem skal så betale det? 

Svaret på, hvem der skal betale lønsumsafgift, er alle som er momsfritaget og må sælge de ydelser, som er momsfritagede. 

Det er der 21 virksomhedstyper som kan. (Du kan få hele forklaringen og oversigten over dem HER >>, i del 1 af mini-serien


Helt kort, så er det bl.a. læger, psykologer, fodplejere, (nogle) alternative behandlere, tandlæger, undervisere, kørelærer, banker, forsikringsselskaber...

Og en række andre. 


Med andre ord: 

✔️ Du skal undersøge, om du skal betale lønsumsafgift, HVIS du ikke er momsregistreret, fordi dine ydelser er momsfrie. 

✔️ ELLER, hvis du er momsregistreret, fordi DELE af dine ydelser er momspligtige, mens resten er momsfrie. 


Hvor stor er så afgiften? 

Ja, så nemt er det ikke helt. 😅

Ikke alle betaler samme lønsumsafgiftprocent.

Og der er 4 forskellige kategorier af virksomhedstyper, som afgør, hvordan afgiften beregnes. (Du kan se dem alle 4 HER hos Skat)  


Jeg kommer til at tage afsæt i "kategori 4" her. 

Og det gør jeg fordi - at du med størst sandsynlighed, hører ind under den. (De andre 3 er meget specifikke, og primært for banker, foreninger og avisudgivere...) 

Du hører under virksomhedskategori 4, ifht. lønsumsafgift, hvis din virksomhed fx. er: 

  • Virksomhed inden for sundhedssektoren
  • Virksomhed, der udfører persontransport i Danmark
  • Virksomhed, der sælger momsfri undervisning
  • Virksomhed, der sælger kulturelle ydelser
  • Bedemandsvirksomhed eller begravelsesforretning
  • Virksomhed, der ikke drives med gevinst for øje, og som leverer varer og ydelser i nær tilknytning til sport eller fysisk træning


Hører du under kategori 4 af virksomheder ifht. lønsumsafgift, så er afgiften: 

👉 4,12% af dit årlige skattemæssige overskud. 

(Jeg forklarer hvordan du præcis beregner det, i del 4 af denne miniserie). 


Perfekt! 

"Hvornår skal den så betales?", tænker du måske...

Svaret er: Normalt... skal du betale lønsumsafgift én gang om året. 

HVIS du er en helt "normal" enkeltmandsvirksomhed, uden ansatte.

OBS: Se mere ifht. ApS'er og ansatte længere nede.


Og så er der forholdsvis lang frist med at betale beløbet. 

Det skal nemlig først afregnes midt i augugst måned, året efter at beregningsgrundlanget er fundet. 


👉 Det vil altså sige: 

Den lønsumsafgift, som du skal betale for fx. 2020, den skal indberettes og betales i august 2021. 


MEN: ❗️❗️❗️

Der er lige et par ting, som det er værd at være ganske opmærksom på. 

For muligvis, kan du - fx. det første år du har din virksomhed - slippe for at betale lønsumsafgiften! 

Du er nemlig først pligtig til at registrere dig, og betale lønsumsafgiften, HVIS du har et beregningsgrundlag OVER 80.000 kr. 


Altså, skal du ikke altid (nødvendigvis) starte med at lave registreringen.

I stedet kan det være ganske fornuftigt at vente, til du ved, om du overhovedet kommer til at have et overskud i den størrelsesorden.

Men vær opmærksom på, at det grænsen for registrering IKKE er 80.000 i omsætning... 

Men 80.000 i beregningsgrundlag.

(Og vær også obs på, at de 80.000 heller IKKE er et bundfradrag, som du kan tage hvert år.)


Er du først registreret med lønsumsafgift...

Så skal du betale af HELE dit overskud HVERT år (også selvom overskuddet er under 80.000 i et enkelt år undervejs).


Har du underskud et år? 

Så kan du bruge det til at modregne året efter, og dermed samlet betale en mindre lønsumsafgift.


Men hvad så, hvis du har ansatte? 

Eller ejer et ApS? 

Hvis du har ansatte i din virksomhed - eller hvis du har et ApS, hvor du udbetaler løn til dig selv... 

Så skal du indberette lønsumsafgift aconto hvert kvartal. 

Altså: 15. dage efter kvartalet slutning.

Det er lidt mere besværligt...

Men bare rolig - det vil give den samme afgift når året er omme.

Når året er omme opgør du nemlig det samlede beløb og modregner det, som er betalt aconto.


Nu ved du: 

  1. Hvad lønsumsafgift er
  2. Hvem der skal betale det
  3. Hvor meget det er (for virksomheder i kategori 4) 
  4. Hvor ofte det skal betales - både, hvis du har en enkeltmandsvirksomhed OG, hvis du har ansatte eller et ApS. 


Derefter kommer, hvordan lønsumsafgiften beregnes. 😱

Og dét fortæller jeg meget mere om, i næste del af miniserien her, som kommer ganske snart. 


Husk, at hvis du har spørgsmål til dette... 

Så vil jeg hjertens gerne hjælp dig! 

Aktiver dine 14 dages prøveperiode i Din Online RevisorTerapeut i dag - og spørg løs om det hele.

Så springer jeg til tasterne - eller kameraet - og svarer dig. 👍


Kærligst 

Lone Vinge 

Din Online RevisorTerapeut


P.S.: Sprang du en masse over, fordi det blev for tungt? 😅

Så bliv medlem af gruppen Din Online RevisorTerapeut, og få adgang til (bl.a) livesessioner, hvor jeg gennemgår det her - mens du har mulighed for at stille spørgsmål. 

Du får 14 dages gratis og uforpligtende prøveperiode her >>